Generelle forretningsbetingelser for Leif Nielsen A/S

1. Anvendelse og gyldighed

​1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg, leverancer og ydelser fra Leif Nielsen A/S CVR-nr. 34598517, medmindre andet skriftligt er aftalt.

​

1.2 Betingelserne er tilgængelige på vores hjemmeside og gælder som en integreret del af alle aftaler og fakturaer.

​2. Tilbud og aftaleindgåelse

​2.1 Tilbud er gældende i 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet er angivet.

​

2.2 En aftale anses først som bindende, når kunden har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra Leif Nielsen A/S.

3. Levering

​3.1 Levering sker på det aftalte tidspunkt og sted. Leveringstiden er vejledende, og forsinkelser berettiger ikke kunden til kompensation, medmindre andet er aftalt skriftligt.

​

3.2 Risikoen for leverancen overgår til kunden ved levering.

​

3.3 Når der er tale om større leverancer, vil Leif Nielsen A/S opkræve forudbetaling

4. Installation og anvendelse

​4.1 Kunden forpligter sig til at sikre, at installationsstedet er klargjort og tilgængeligt på det aftalte tidspunkt. Eventuelle forsinkelser, der skyldes kundens forhold, kan medføre ekstra omkostninger.

​

4.2 Ved levering af specialprodukter eller tilpassede løsninger har kunden ansvaret for at informere om særlige behov eller krav for anvendelse

5. Priser og betaling

​5.1 Alle priser er eksklusive moms og andre afgifter, medmindre andet er angivet.

​

5.2 Alle betalinger til Leif Nielsen A/S skal foregå elektronisk til Leif Nielsen A/S´s til enhver tid gældende konto, som er anført på Leif Nielsen A/S hjemmeside. Hvis kunden ønsker udstedt papirfaktura, vil kunden blive opkrævet Leif Nielsen A/S til enhver tid gældende gebyr herfor.

​

5.3 Betalingsfristen er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt.

​

5.4 Ved forsinket betaling pålægges renter i henhold til renteloven samt et administrationsgebyr på DKK 150 pr. påmindelse.

​

5.5 Leif Nielsen A/S forbeholder sig retten til at afbryde igangværende leverancer og opgaver ved længerevarende betalingsmisligholdelse

​

5.6 Alle gældende timepriser forefindes på Leif Nielsen A/S´s hjemmeside og er ekls. afgifter og gebyrer.

6. Reklamationer

​6.1 Kunden skal straks efter levering kontrollere varen eller ydelsen for fejl eller mangler.

​

6.2 Reklamationer skal fremsættes skriftligt senest 8 dage efter, at fejlen er opdaget eller burde være opdaget.

​

6.3 Fejl eller mangler, der skyldes kundens manglende vedligeholdelse, forkert anvendelse eller ekstern påvirkning, dækkes ikke af reklamationsrette

7. Garanti

7.1 Leif Nielsen A/S yder ét års garanti til B2B kunder, på leverede produkter og ydelser, medmindre andet er skriftligt aftalt.

​

7.2 Garantien dækker kun fejl, der skyldes materiale- eller produktionsfejl, og ikke almindeligt slid, forkert brug eller manglende vedligeholdelse.

​

7.3 Garantien bortfalder, hvis kunden foretager ændringer eller reparationer uden skriftlig godkendelse fra Leif Nielsen A/S

8. Ansvarsbegrænsning

​8.1 Leif Nielsen A/S hæfter ikke for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller følgeskader.

​

8.2 Erstatningsansvaret er begrænset til værdien af den leverede ydelse eller produkt, der giver anledning til kravet

9. Vedligeholdelsespligt

​9.1 Kunden er forpligtet til at vedligeholde elektriske installationer i henhold til gældende regler og producentens instruktioner.

​

9.2 Manglende vedligeholdelse kan medføre bortfald af garantien.

10. Opsigelsesvilkår

​10.1 Aftaler om løbende service kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, medmindre andet er aftalt.

​

10.2 Ved opsigelse hæfter kunden for allerede udført arbejde og bestilte produkter

11. Force majeure

​11.1 Leif Nielsen A/S kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende levering som følge af force majeure, herunder naturkatastrofer, krig, pandemier, strejker, leverandørsvigt eller lignende forhold

12. Tvister og lovvalg

​12.1 Enhver tvist mellem parterne skal søges løst i mindelighed. Hvis dette ikke er muligt, skal sagen afgøres ved retten i Leif Nielsen A/S’s hjemting.

​

12.2 Alle aftaler er underlagt dansk ret

Åbningstider​

Telefoner:​

Mandag-torsdag

Fredag

07:00 - 15:30

07:00 - 12:00

Arbejdstid for montører:​

Mandag-torsdag

07:00 – 15:30

Fredage

07:00 – 12:00​​

Bogholderi:

Onsdage

8:00 - 12:00​

Kontakt os

Leif Nielsen A/S

Grøndyssevej 11, 3210 Vejby

Klik her for rutevejledning

​

Telefon: 48 70 61 90

E-mail: info@lnas.dk

​

CVR​: 34598517